I denne artikel vi jeg prøve at belyse nogle af de rigs jeg bruger hvor der indgår et bobleflåd.

Bobleflådet kan du læse om i en af de andre artikler under grej.

Når jeg anvender et bobleflåd er det fordi jeg ønsker at fiske passivt fra vandoverfladen, hvis jeg vil fiske semipassivt foretrækker jeg at bruge et flydende bombarda flåd som giver mindre uro i vandet når der spindes ind.

Bobleflådet har 3 funktioner når jeg anvender det:

1) Bruges som kaste vægt

2) Bruges til at flyde så jeg har agnen i vandsøjlen hvor jeg ønsker den.

3) Bruges som bidmelder, så jeg kan se der er en fisk der har fat i agnen.

Da jeg kun anvender bobleflådet til passivt fiskeri, bruger jeg stort set aldrig en rig hvor bobleflådet sidder frit og kan glide på linen, da det gør det næsten umuligt at styre hvor i vandsøjlen jeg vil fiske.

Normalt når jeg fisker med bobleflåd fisker jeg i de øverste 3 meter af vandsøjlen, dette skyldes mest at jeg ikke synes det er behageligt at kaste med forfang over 2,5-3 meter. Er man ikke vant til at kaste med lange forfang, synes jeg man skal begrænse sig til at starte med 1,5m forfang, eller max lidt kortere end stangens længde, fisken skal nok bide alligevel.

I denne artikel er følgende symboler brugt til beskrivelserne:

A: Bobleflåd

B: Svirvel

C: Hægte

D: Splithagl

E: Flådstop (bussemand).

F: Gummi perle

G: Krog

Nogle bobleflåd kommer med en plastik eller gummi pind som skal hjælpe til med at holde på linen så flådet ikke glider. Disse pinde har jeg det med at få smidt væk, eller øjet på dem knækker. Så jeg bruger dem slet ikke.

Jeg gør derimod det at jeg på hovedlinen sætter et flådstop (nogen kalder dem bussemænd), fulgt efter en perle. Efter perlen kommer så bobleflådet efterfulgt af en perle, og til sidst binder jeg en hægte på hovedlinen.

Flådstoppet er rigeligt godt til at forhindre at linen bare løber ud, og samtidigt slipper jeg for at bruge splithagl som mange godt kan lide at bruge. Men jeg er ikke den gladeste person for splithagl, spilthagl virker jo ved at man klemmer dem om linen, og det gør at linen klemmes lidt, og i mine øjne kan det svække linen på det sted. Perlen ved flådstoppet er der kun fordi flådstop kan komme ind i hullet på bobleflådet, men dette forhindrer perlen. Perlen før hægten forhindrer at bobleflådet under kast slår ned mod knuden på hægten.

I stedet for at binde en hægte på, kunne jeg have bundet en svirvel på, og så bundet forfanget på det andet øje på svirvlen, men det vælger jeg ikke at gøre, forklaring kommer senere.

Nu er første del af min normale overflade rig færdig, og det er tid til at lave selve forfanget.

Forfanget kan laves på mange slags liner, men jeg har valgt at lave forfang af den type line der betegnes flourcarbon, det er en blød line type, med næsten samme brydning af lys som vand, hvorved den bliver nærmest usynlig i vand. Om det har nogen som helst betydning for fisken ved jeg ikke, men det skader ikke (andet end at flourcarbon koster lidt mere).

Et forfang jeg tit bruger når der er meget overflade aktivitet er det simpleste forfang man kan forestille sig. Det består af en svirvel i den ene ende af ca. 1,5-2m line og en krog i den anden ende.

Nu er anden del af riggen færdig, og jeg kan sætte svirvlen fast i hægten og den er klar.

Ved at sætte dej (læs om dej i artiklen Powerbait og andet dej), der kan holde krogen flydende vil jeg fiske direkte i overfladen. De dage hvor det er muligt at fiske på denne måde, rummer nogle ret sjove oplevelser, for er vandet ikke alt for uroligt, kan man se fisken komme op og undersøge dejen, man kan følge undersøgelses ringene derude, indtil den store ring kommer og dejen forsvinder, og flådet bliver flyttet godt og grundigt.

Man skal dog huske at det ikke er al overflade aktivitet der gør dette er en god måde at fiske på, har fiskene det for varmt, lider af ilt mangel eller har fået ”udyr” springer de ofte, som man kan se mest under høj sommeren.

Hvis jeg frem for at fiske direkte i overfladen vil fiske lidt under overfladen, laver jeg et forfang der er belastet. Igen tager jeg 1,5-2 m line at lave forfanget af, i den ene ende binder jeg igen en svirvel. Inden jeg binder krogen på sætter jeg et splithagl på linen efterfulgt af et flådstop, og herefter binder jeg min krog på enden af linen.

Nogen vil nok tænke over hvad flådstoppet gør på riggen, haglet sidder jo fast af sig selv. Igen jeg hader at klemme noget fast på min line, så hvis jeg bruger splithagl klemmer jeg dem kun i kanten så de er lukkede, men ikke klemmer på linen, og flådstoppet gør at haglet ikke ryger ned. Men ellers ynder jeg at købe en dåse med hagl til luftgevær, og med et 1mm bor bore et hul fra top til bund, og så bruge dem som belastning, dette virker fortrineligt sammen med splithaglet.

Samtidigt giver det mig friheden til at flytte min belastning på linen uden problemer, jeg kan på denne måde justere hvor dybt jeg vil fiske.

Nu er forfanget lige til at hægte på den første del af riggen. Og nu har du nok gættet hvorfor jeg ikke bandt en svirvel på hovedlinen men derimod en hægte. Jeg kan godt lide at det er nemt at skifte ved vandet, og ved hjælp af hægten kan jeg skifte til det forfang jeg har lyst til at bruge, og kan binde mine forfang hjemmefra så det hele er klart.

At jeg kan variere dybden på denne måde, er dejligt nemt, men er der mange bølger eller meget strøm der hvor jeg fisker kan det godt give noget kludder, da linen fra flåd til krog danner et ”V”, ved uroligt vand kan V’et blive samlet og så går der kludder i det, fordi dejen kommer op af den nedadgående del osv.

Derfor har jeg lavet en del forfang i forskellig længde, hvor jeg har placeret belastningen ca. 20 cm fra krogen. Nu kan jeg så vælge dybden ud fra hvilket forfang jeg vælger at sætte i hægten.

Hvis jeg vil fiske med orm eller maddiker bruger jeg en enkeltkrog frem for en trekrog men opsætningen er den samme.

Mine forfang som jeg har lavet hjemmefra har jeg med i en forfangs mappe og for at de ikke skal ligge og rode og filtre, har min svoger lavet nogle rigtig gode forfangs holdere til dette. De er savet ud af krydsfiner, og med 2 oprullede forfang på hver passer de lige ind i mappen.

Når jeg fisker med bobleflåd kaster jeg mine kast i en blød bue, både for at skåne dejen mod hårde ryk så den bliver flået af. Og med øvelse kaster man ligeså langt med et blødt kast som med et hårdt, det er stangen der skal arbejde, og ikke armen.

Samtidigt gør jeg det lige inden flådet rammer vandet, sætter jeg en finger på min spole, det får flåddet til at standse i luften, men forfanget fortsætter lidt og bliver rettet ud.

Man hører tit at man skal passe på med at plaske for meget når flådet rammer vandet, og det kan godt være rigtigt, jeg oplever bare tit at et lille dejligt plask, vækker en fisk så der næsten er bid inden flådet ligger stille. Det skal ikke forstås som at det gælder at plaske rundt samme sted hele tiden, men blot skal man ikke gå i panik hvis man kaster så der kommer et pænt plask.

(c) PutFisker.dk